Hjemløs med kæmpe pensionsopsparing: ”Det handlede om protest”

Rene Andreassen var hjemløs i halvandet år. Egentlig lød hans pensionsopsparing på flere hundrede tusinder, men dem ville han ikke hæve, før han blev gammel. Om det så skulle koste ham et liv på gaden.

Rene Andreassen bruger især hus forbi-salget til at udfylde det tomrum, han ofte føler.
Rene Andreassen bruger især hus forbi-salget til at udfylde det tomrum, han ofte føler.

Af Benedikte Storgaard Clausen

Dagens indtægtskilde var svær at fastholde grebet om. Kulden gjorde det nærmest umuligt for Rene Andreassen, men han vidste, at hus forbi-aviserne var et vigtigt led i hans overlevelse. Han klemte ihærdigt med sine stivfrosne fingre.

Han havde brug for pengene, for kommunen havde lukket kassen i. Før fik han sygedagpenge, men tiden var anderledes nu. Alt skulle betales med den skilling, avissalget indbragte.

Egentlig havde han selv valgt det. Han kunne jo bare have hæve sin pensionsopsparing, som socialrådgiveren rådede ham til. Den er stor. Nok på flere hundrede tusinder, men Rene Andreassen mente ikke, at systemet kunne byde ham det. Den opsparing er lavet, til når han bliver gammel. 

Et smertehelvede
Rene Andreassen havde ikke altid solgt hus forbi. Engang var han en del af arbejdsmarkedet. Han kørte lastbil, faktisk i 20 år. Men smerter blev diktator og gjorde det umuligt for ham at passe et arbejde.

”Min krop er i en konstant influenzatilstand. Jeg har diarré, hovedpine og mundtørhed,” siger Rene Andreassen i dag. ”Jeg er ikke i stand til at arbejde. Hvis jeg taber noget, kan jeg ikke engang bøje mig ned efter lortet af bare smerte.”

Efter cirka to år var der ikke flere sygedagpenge at hente, men han kunne heller ikke få førtidspension. De manglede en diagnose på hans smertehelvede.

Da Rene Andreassen havde modtaget kontanthjælp et halvt år, blev han bedt om at hæve sin pensionsopsparing. Kommunerne kan nemlig kræve, at kontanthjælpen efter seks måneder erstattes af de penge, man eventuelt har sparet op gennem sin pensionsordning. Et tiltag, der møder skepsis fra andre end Rene Andreassen.

“Loven giver dem hjemmel til at gøre det, det anfægter vi slet ikke,” sagde Helle Winther, konsulent i Forsikring & Pension, til Altinget i 2015.

”Men vi er store modstandere mod reglen om, at kommunerne skal kræve, at folk tilbagekøber pension før tid. Helt generelt er formålet med arbejdsmarkedspensioner at sikre den højest mulige alderspension, når man bliver gammel. Det er ikke skabt til at finansiere midlertidig ledighed.”

Stædighed fjernede taget over hovedet
Rene Andreassen lod sin opsparing stå uberørt og gjorde den blå himmel til sit tag.

”Det handlede langt hen ad vejen om protest,” siger han i dag om sin beslutning. ”Jeg fandt ud af, at det ikke var min socialrådgiver, men systemet den var gal med.”

Som hjemløs vandrede han halvandet år rundt i Århus mellem herberg, venner og varmestuer. Han har gennem hele sit liv haft hjerte for de hjemløse, så tanken om et liv på gaden, har aldrig skræmt ham. Tværtimod.

Men han indså, at det var svært at være uden fast bopæl. Det tog hårdt på ham at trampe rundt fra sted til sted. Og selvom venner og familie stod med åbne arme, psykede det ham at spørge om hjælp. Men han gjorde det alligevel. Han havde brug for det.

Han kæmpede med avissalget, og selvom folk som oftest var flinke, oplevede Rene Andreassen, hvordan mennesker kan føles koldere end vinterkulden.

”Der var engang en, der klappede mig på maven og sagde, at jeg var et fedt svin, der bare skulle i arbejde.”

Værestedet i Jægergårdsgade tager hånd om de svage. I dag er Rene Andreassen en af de varme hænder.
Værestedet i Jægergårdsgade tager hånd om de svage. I dag er Rene Andreassen en af de varme hænder.

Diagnose ændrede alt
Efter halvandet år som hjemløs, fik Rene Andreassen stillet diagnosen Bodily Distress Syndrome, forkortet BDS. Indtil for cirka fem år siden, var sygdommen ikke anerkendt i Danmark, og man havde derfor svært ved at forklare smerterne. For cirka to år siden blev den anerkendt.

”Det var en kæmpe lettelse, da jeg fik diagnosen. Det vendte jo op og ned på mit liv. Jeg kunne få penge at leve for.”

Sin førtidspension bruger Rene Andreassen i dag på at betale husleje. Han har fast bopæl og er ikke længere en af de 6.138 hjemløse, SFI’s seneste kortlægning viser, der er i Danmark.

Ovenikøbet har han stadig sin pensionsopsparing, og han fortryder ikke prisen.

Hus forbi er bedre end medicin
Rene Andreassen er stadig at finde i gadebilledet. To gange i ugen lader han sine fingre fryse til ære for hus forbi. Han er overbevist om, at avissalget hjælper ham mere, end det glas piller han dagligt sluger.

I dag gør han det ikke for den økonomiske gevinst, som da han var hjemløs. Nu er det nærmere et spørgsmål om at føle sig som en del af samfundet. Derudover hjælper han så meget, han kan holde til ved organisationen Hjælp til Hjemløse.

”De færreste mennesker bryder sig om at være ofre, og jeg tror også, det er tilfældet i situationen her,” siger Gitte Frydensbjerg, sekretariatsleder hos WeShelter, som er et fællesskab af sociale tilbud.

”Man prøver at være stærk og bidrage med det, man nu kan,” siger hun som forklaring på den store hjælp fra tidligere hjemløse.

For Rene Andreassen står det klokkeklart: “Det giver mig velvære at hjælpe folk, der står i samme situation, som jeg gjorde.”

 

 

Rene Andreassen bruger især avissalget gennem hus forbi til at udfylde den til tider tomme tilværelse