Færre blå øjne på ’ghetto-gymnasium’

Anders Wind går på Langkær Gymnasium. Et gymnasium, hvor andelen af etnisk danske elever falder for hvert år. De kulturelle forskelle er tydelige, men for Anders Wind har det ikke været et problem, at der er så mange af ikke-etnisk dansk herkomst.

Af Emil Svejstrup

Da Anders Wind for første gang kigger rundt på sin kommende gymnasieklasse, er synet et lidt andet, end da han to måneder tidligere kiggede rundt på sin folkeskoleklasse. Andelen af mørkglødede er blevet større. Og Anders’ blik bliver mødt er langt flere brune end blå øjne. På gangene går elever og snakker arabisk til hinanden, og det er lige så normalt at se en pige med traditionelt muslimsk slør som uden.

Langkær Gymnasium. Eller Ghetto-gymnasiet, som det også kaldes. Det var dér, Anders Wind for halvandet år siden startede sit gymnasieliv. Anders kom fra en ’ganske almindelig’ dansk folkeskole, hvor antallet af ikke-vestlige elever kunne tælles på få hænder, og hvor kulturen udelukkende var præget af kristen dansk kultur. På Langkær Gymnasium er fordelingen lidt anderledes – her er 64 % af anden etnisk herkomst.

Anders valgte Langkær Gymnasium primært på grund af den korte afstand fra hjemmet. Her skulle han kun tage på en 15 minutters busrejse, hvorimod turen ville blive væsentlig længere, hvis han valgte et andet gymnasium i Aarhus-området. Det var dog ikke helt ud betænkninger, at Anders valgte Langkær.

”Tanken havde strejfet mig, om jeg skulle vælge et andet gymnasium. Men så kendte jeg nogle mennesker, der også skulle starte, og så tænkte jeg ’whatever’, og så tager jeg her ud,” siger Anders og fortæller, at omvæltningen har været god. Det har gjort, at Anders har fået afkræftet nogle fordomme, som blandt andet medierne havde givet ham.

Anders var længe i tvivl om, det var Langkær var det rigtige gymnasium for ham. Efter halvandet år er han ikke længere i tvivl.
Anders var længe i tvivl om, det var Langkær var det rigtige gymnasium for ham. Efter halvandet år er han ikke længere i tvivl.

Interesser frem for kultur

De kulturelle forskelle er mærkbare, siger Anders. I hverdagene er de ikke så tydelige, men i sociale sammenhænge, uden for skolen og især til festerne, skærer kontrasterne igennem.

”Til gymnasie- og klassefesterne kommer der ikke rigtig nogen indvandrere, det er kun ’os danske’,” siger Anders.

Og det er primært på grund af de kulturelle forskelle, at det kun er etniske danskere, der deltager i festerne. Anders siger blandt andet, at flere af klassekammeraterne, der har en muslimsk baggrund ikke må være væk hjemmefra i så mange timer og derfor ikke kan deltage. Derudover må flere ikke drikke alkohol, og nogle må ikke engang være i nærheden af alkohol, selvom de ikke selv drikker det.

Det har de i Anders klasse, 2.V., prøvet at gøre noget ved. Derfor havde de til dette års julefrokost bestemt, at de skulle starte tidligt, så de personer, der grundet deres kultur og tro ikke måtte være længe ude kunne være med. I hvert fald i nogle timer. Ligeledes måtte man også først drikke alkohol efter klokken 22.

På trods af, at man i klassen gør, hvad man kan, for at klassen kan lave ting på tværs af kulturer, så snakker Anders mest med de andre etniske danskere. Han mener dog, at det i højere grad skyldes fælles interesser, end det skyldes kulturelle forskelle. Og Anders er meget glad for, at man i 2.V. kan snakke med alle, og at opdelingen ikke er så tydelig, som mange andre steder hvor religion spiller en stor rolle.

”Jeg har hørt fra min lærer, at der nogle steder og klasser er ret meget opdeling. Men det er ikke så meget kultur, det er mere om man er religiøst praktiserende eller ikke,” siger Anders.

’Ghettoklasser’ og den etnisk danske flugt 

I Anders’ klasse er fordelingen af danske og elever med anden etnisk herkomst end dansk cirka 50-50. Og det er Anders glad for, da ”det giver et bredere perspektiv på verden,” siger han.

På årgangen under Anders er der 7 klasser. I 4 af dem går der udelukkende elever, der ikke er etnisk danske. Det har man fra ledelsens side valgt, da de tidligere oplevede, at der i klasser, hvor størstedelen var indvandrere, ofte var et frafald af etnisk danske elever. Det har man prøvet at gøre op med i den nye løsning, med bevidst at lave ’ghettoklasser’, så man i de andre klasser kunne have en nogenlunde lige fordeling af etnisk danske og indvandrere.

Langkær Gymnasiums rektor Yago Bundgaard har i et interview med DR Nyheder tidligere på året fortalt, at ”hvis der skal foregå reel integration i en skoleklasse, så skal der være tilstrækkelig mange fra begge grupper, for at det kan foregå. Hvis der bliver for få etniske danskere eller tosprogede, så er det svært for den pågældende gruppe at finde sig til rette i klassen og give den et kulturelt indspark.”

Med dette mener han, at hvis man fx kun har 10- eller 20% etnisk danske elever i en klasse, så er det ikke nok til, at man kan få en tilfredsstillende integration. Derudover flytter de etniske danske elever også til andre gymnasier og klasser, hvor der er flere elever med samme kulturel baggrund som deres egen. Dette kan Anders godt relatere til, da han selv har 2 venner, der er flyttet fra Langkær Gymnasium, da de ikke følte, at de havde nok mennesker omkring dem, som de havde fælles interesser med.

”De følte ikke rigtig, at de havde nogen i deres klasse, som de delte interesser med. Så de skiftede skole til et sted, hvor der var flere som dem selv, så de kunne få et godt socialt liv i deres gymnasietid,” siger Anders.

Flere gymnasier har været ude for at påtale udfordringen med fordeling af elever. De nævner alle, at ny-indsatte undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal se på loven om det frie skolevalg samt det generelle fordelingsprocesser. Senest har undervisningsministeren givet blandt andet Langkær Gymnasium midlertidig dispensation fra de nuværende fordelingsregler.

Når Anders kigger rundt i kantinen er mere end 60% af anden etnisk herkomst end dansk.
Når Anders kigger rundt i kantinen er mere end 60% af anden etnisk herkomst end dansk.

Uanfægtet undervisning

Undervisningsmæssigt er der ikke nogen forskel, om det er en klasse udelukkende med etnisk danske, om det er en blandet klasse eller en ’ghetto klasse’. Undersøgelser lavet af Undervisningsministeriet har vist, at elever med en ikke-vestlig baggrund klarer sig lige så godt karaktermæssigt, som etnisk danske elever.

Anders oplever heller ikke, at undervisningen har lidt under, at der er mange tosprogede i klassen. Han mener derimod, at de kulturelle forskelle bidrager til diskussionsdelene af undervisningen – især i fag som religion og samfundsfag.

”Vi har et forløb med Islam lige nu, og det er lidt lige som om, vi har 2 lærere. Vi har vores rigtige lærer, der står oppe ved tavlen. Og så har vi den ’hardcore’ muslim, der sidder nede bagved og skal rette alt, hvad vores lærer siger,” siger Anders med et grin, da det mere morer ham, end forstyrrer.