Om

Blå øjne. Blå fingre. Blå mærker. Blå læber. Blå hud. Blå indeni. Blåt på kroppen kan findes i mange former, af forskellige grunde og betyde forskellige ting. I de følgende seks artikler dykkes der dybere ned i betydning, farven blå har haft for menneskers liv. Der tages fat på problemstillingen om vold, med et indblik i kampsportens verden, der har fået en opblomstring fordi danske kvinder frivilligt går hjem med blå mærker efter træning for at undgå at få dem efter et overfald. Det blå udforskes i kulturen, hvor den danske ungdomskultur båret af festglade og blåøjede gymnasielever stilles overfor en muslimsk og mere religiøse baggrund. Vi møder en tidligere hjemløs, der på trods af penge i banken, kæmpede med en tilværelse på gaden, hvor stivfrosne fingre og Hus forbi, var altoverskyggende. Følelsen af at være blå indeni undersøges, når der tages fat i depressionens indvirkning på vores velvære, ligesom det blå udenpå kroppen i form af kropsudsmykning foldes ud, og de udfordringer og glæde det kan bringe med sig. Slutteligt stilles der spørgsmål ved, hvad der sker, når blodet stopper med at pumpe, læberne bliver blå, og vi ser lyset- er der mere efter døden, kommer vi tilbage fra en anden verden, eller er det bare en neurologisk reaktion, der spiller os et pus?